Umiddelbart tænker jeg du kan risikere det bliver noget bøvlet at basere sit vand udelukkende på et par lifestraws. Altså, du kan nok overleve på vandet i toilettet (cisternen 😉) et par dage, men det er måske ikke sådan super hyggeligt.
Det er relativt hurtigt at løbe scenariet over i hovedet - hvad gør jeg hvis strømmen går og ikke kommer igen i 3 dage? Vand? Varme? Mad? Grej?
Giv dine naboer en tanke også, er det fru Hansen på 76 kan det godt være du skal se over om hun behøver et ekstra tæppe hvis det er -10 ude.
Beredskabsstyrelsens lille folder kommer forbi alt hvad jeg har nævnt og mere til.
Herude i skoven vil der nok gå et godt stykke tid før vi ville have behov for hjælp.
Vand - Vi har egen boring med hydrofor på, går strømmen har vi ca 100l frisk vand i reserve i den.
Mad - Viktualierummet vil næsten altid have tørvarer og konserves nok til godt lang tid. Plus fryseren vil betyde der er en større grillfest efter en uges tid uden strøm. Vi har rigeligt frilufts grej og gas til at lave mad.
Varme - Vores største udfording er varme, vi har jordvarme, ryger strømmen bliver der koldt, men vi er godt dækket ind på friluftsgrej til at kunne klare det.