Yes, præcis. Og du rammer et afgørende punkt dér: Influencerens incitamentstruktur er bare mere direkte og personlig. Det er ikke en redaktion, en chefredaktør eller et public service-charter – det er “mig selv A/S”, hvor likes = løn og reach = renteindtægter.

Og ja, klassiske medier har bestemt deres egne issues – clickbait, ejerinteresser, annoncepres – men de har trods alt nogle faste rammer og mulighed for kontrol. Det har man ikke på samme måde, når contentkarusellen styres af følelser, følgere og fornemmelsen af at være “ægte”.

Så jeg er enig – influentnævnet er en start, men det er stadig mest et whiteboard med post-its. Vi mangler stadig en reel juridisk ramme, der anerkender, at hvis du har 150.000 følgere og reklamerer for produkter, politik eller holdninger, så er du ikke “bare en privatperson på Instagram”.

Og når vi nu taler ansvar, så ville det da klæde de store annoncører at vælge influenter, der faktisk vil være med til at løfte standarden – og ikke bare løfte engagement.

Tak for en mega god diskussion. Den her tråd burde jo nærmest sendes direkte til Medieforligsforhandlingerne