Filosof Pia Lauritzens har lavet en undersøgelse af 100 unge mellem 16 og 24 år fra hele verden i forbindelse med sin nye bog. Hendes hovedobservation er, at selvom de unge beskæftiger sig med teknologi, kultur, kunst, politik og uddannelse, så gennemstrømmer en fælles bekymring alt: frygten for at miste følingen med, hvad det vil sige at være menneske. Ifølge Lauritzen dominerer produktivitet og konkurrenceevne den offentlige debat om kunstig intelligens, mens spørgsmålet om, hvordan teknologien ændrer vores selvbillede, går i glemmebogen.
Dette stemmer overens med tendenser hos generation Z, som ifølge en Gallup-undersøgelse udviser stigende skepsis over for AI. De er ikke overbeviste om, at teknologien øger deres kreativitet eller kritiske tænkning, og mange tror, den vil få negative konsekvenser for deres læring. Eksempelvis protesterede studerende mod AI i undervisningen flere steder i USA, herunder buhede tilhørere mod Googles tidligere topchef Eric Schmidt. Lauritzen ser dette som et tegn på, at generationen endnu ikke har været knyttet så tæt til institutionerne, der driver udviklingen, hvilket giver dem et andet klarsyn omkring mulighederne for en alternativ fremtid.
Hun mener derfor, at vores generation er blevet eksistentielt magelige, og vi bør i stedet lære af de unges vilje til at gå imod teknologisk determinisme. Dette rejser også kritikken af uddannelsessystemets eksistentielle krise, hvor fokus ofte ligger på værktøjer frem for formålet med uddannelse i en tid, hvor maskiner kan producere svar øjeblikkeligt. Undervisning handler grundlæggende om at skabe rum, hvor mennesker kan tænke og udvikle sig sammen, og Lauritzen understreger, at vi vokser af ansvar. Vi har brug for at mærke, at det gør en forskel, om vi er til stede. Til politiske beslutningstagere råder hun om at fokusere på menneskesynet først og fremmest, idet mennesker altid vil være mere end blot teknologibrugere.
