Min kone og jeg har glædet os til pensionsalderen siden vi var sidst i 20'erne.

Alt det jobræs kunne vi godt være foruden.

Vores badebassin er vist 540 L og det er rigeligt til vores to børn under 5. Meget mindre end det, (dem der er nede på under 200 l) så synes jeg ikke rigtig plads til to.

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det kan lade sig gøre, hvis begge har et fuldtidsjob og har begrænset mulighed for hjælp fra bedsteforældre.

Man fik nok også mere hjælp af sine forældre dengang. Alle gik på pension som 60-årig dengang.

Min far brugte gerne en måned på ferie hos sine bedsteforældre. Det ser man nok ikke mange steder i dag.

Jeg ville egentlig gerne have 3-4 børn, men vi stopper ved 2. Hverken min kone eller jeg gider et liv der udelukkende drejer sig om at have børn. Så for os handler det om tid. Vi vil også gerne kunne være der for vores børn, og ikke bare overlade dem til Paw Patrole.

Jeg ved ikke helt hvordan boomer generationen gjorde det. Havde en kollega med 10 søskende, og kollegaens mor havde engang sagt, at hun hellere ville have 11 børn i 90'erne end 3 børn i dag.

En dag finder jeg nok ud af, hvorfor du blev sur over det med Crasters baby, men der går nok en del år før jeg er igennem de bøger. Måske jeg, og mange andre, har været heldige med ikke at have læst bøgerne, og først blev frustreret da alt logik forsvandt fra GoT.

God anbefaling med lydbog, men tror jeg lider af auditory processing disorder (APD), så kan slet ikke med lydbøger, det slet ikke fast, haha. Men kunne anbefale det til min kone, hun er hvad end det modsatte er af APD. Hun har virkelig også nørdet universet, men har været lidt skræmt væk af bøgerne.

Men, det lyder fristende at læse novellerne, og som en rigtig god start. Så kan jeg måske, og kun måske, forstå mere end min kone, når vi ser noget fra det univers.

Men jeg fik en bogkalender af mine kone i julegave, en bog til hver måned, og jeg er stadig kun ved april, så der går lidt tid før der er plads til at starte på en ny bog.

Og ja, shit han må være frustreret, og/eller lidt skadefro, fordi det viser også hvor genial han er til at skrive om det univers, og hvor elendige andre er, når de forsøger, haha.

Jeg er slet ikke godt inde i universet. Jeg nød GoT, bortset fra den sidste sæson, men jeg har ikke hjerneceller nok til at holde styr på alle de detaljer, så meget går gabt for mig.

Jeg startede på sæson 1 sammen med min kone dengang den blev udgivet, men gav hurtigt op. Men gav det så et forsøg mere, da sæson 2 kom ud. Sæson 1 var egentlig udemærket, den blev især båret af et par af karakterene. Sæson 2 var nok, for mange, værre end hvad sæson 3 har budt indtil videre, men sæson 3 er virkelig, virkelig dårligt skrevet. Den bliver kun båret af seje drage scener.

Og enig med Egg og Dunk, men den irriterede mig en lille smule. Afsnittene var for korte og endte altid med en cliff hanger, der hurtigt var forløst i det næste afsnit, og så skete der ligesom ikke så meget mere, før den næste cliff hanger kim. Men virkelig god kemi mellem Egg og Dunk og utrolig behagelig serie at se, pånær alt det afføring og opkast de mener man skal se i hvert fald.

Men det har givet mig lyst til at komme i gang med bøgerne. De står allerede på hylden, men jeg har aldrig fået åbnet nogen af R. R. Martins bøger.

Jeg kan umiddelbart ikke anbefale at se den, og replikkerne er også blevet reduceret til et sæbeopera niveau hvor alle bare råber på hinanden.

CGI'en er enormt imponerende, men det er ligesom ikke nok til at hive serien op på niveau.

Vi ser House of The Dragons herhjemme, og vi er splittet omkring serien. Min kone synes den seneste sæson har været fed, og jeg synes den er ret dårlig. Især afsnit 3 gjorde helt fysisk ondt at se. Der var så meget galt med det afsnit, hvor man på bedste Netflix manér understreger alle pointer med et kæmpe neon skilt "KARAKTEREN FØLER NOGET BESTEMT HER", fordi man åbenbart ikke kan skrive sig ud af det, eller tror seerne ikke selv kan regne det ud.

Som kontrast så vi House of Guinness dagen efter, med et afsnit hvor mange af de samme pointer skulle leveres, og her turde man godt at stole på, at seerne selv kan udlede at en karakter føler noget bestemt, uden at det skal understreges med akavet underlægningsmusik og kameraeffekter.

Iøvrigt en okay serie, som er baseret på virkelig hændelser om Guinness familien. Den skal lige i gang, men det bliver aldrig helt stor kunst, og virker som om serien kunne have været meget federe, hvis man havde taget sig mere tid til at udvikle karaktererne, men fantastisk skuespil af protagonisten Arthur (Anthony Boyle).

Jeg kan virkelig anbefale det seneste Muse album, The Wow! Signal. De har lavet en sang med Ellis Goulding og hun gør det vanvittigt godt. Jeg skulle lige vende mig til den sang, men den har virkelig groet på mig.

Charlie xcx udgav et nyt album i februar, Wuthering Heights og har man ikke hørt det endnu, så kan jeg virkelig anbefale at høre albummet fra start til slut.

Ellers mangler jeg lidt at opdage nyt/gammel musik. Det er lidt det samme musik der kører igen og igen.

Apparently I'm completely ignorant in this topic. Why is the concept of landlords so bad? It is not because I believe they are good,I have just never thought much of it, and I've lived in multiple rented apartments. What's the alternative? Genuine question here. Should the apartments be owned by the municipality/government? Or is the idea that housing will be so cheap, if the properties aren't used for investment that everyone can afford to buy themselves?

We have a very similar situation and by our standards, it seems like you are doing really well!! :-)