Jeg tænker på, hvordan det spiller ind i opgørelsen, hvordan elnettet er sat sammen. At Norge og Sverige vist er forbundet til os og kan købe vores vindenergi, når vi har meget af den, og når vi så ikke har så meget vind, så køber vi også strøm i udlandet, men vi køber kulkraft fra Tyskland eller sådan noget. Så spørgsmålet er, om energiproduktion registreres hvor det produceres eller hvor det bruges.

Det der er et par sunde og raske græskar! Jeg købte tre, som plantorama havde forspirret, og kun en af dem lever stadig, og den er ikke i nærheden af så langt der. Jeg fik også en erstatningsplante af en, jeg kender, men den er også død. Ved ikke, om der er noget i vejen med det stykke, jeg har sat dem i.

Men ja, man lærer med græskar, at de fylder rigtig meget, når de har det godt :)

Min bedre halvdels familie har en gren, der flyttede til USA for omkring 100 år siden, og der er stadig kontakt til de nye generationer derovre. De holder reunion hvert femte år og mødes på tværs af landet - med tiden er amerikanerne i familien også blevet spredte - og min kones familie er også inviteret. Sidste gang det blev afholdt, var det faktisk i Danmark, og der var 30 amerikanere her i Midtjylland, og det var virkelig bare superhyggeligt. Næste gang havde vi snakket om at tage til det i USA (jeg har ikke selv været med derovre før), men lige nu ser det ud til, at det ikke bliver til noget. Fordi... det er simpelthen ikke til at overskue. Har jeg skrevet noget uheldigt på nettet engang? Hvilket humør er administrationen i den uge hvor vi ankommer? Og så synes jeg også, at alle frivillige besøg derovre i en eller anden grad støtter op om administrationen, lige meget om det er ens hensigt eller ej. Til gengæld har vi god kontakt til familien derovre, og flere af dem kigger forbi, hvis de har ærinder herovre. Der er ingenting i relationen, der er lagt på is. Alle er enige om, at der bare er uhensigtsmæssige ydre omstændigheder.

Nå, men det er alt sammen for at sige, at jeg synes, at relationer og kontakt danskere og amerikanere i mellem er én ting, og så at den amerikanske ambassadør møder op til et dansk arrangement som repræsentant for en administration, der ikke respekterer Danmark, det er noget andet. Skal han stå herovre og være med til at fejre amerikansk uafhængighed og så bagefter gå ud og arbejde for, at USA kan annektere en del af det danske kongerige? Det ville være absurd.

Der er sikkert også en masse lokale forhold, der kan få fx 25 grader til at føles tungt og klamt ét sted og rart og friskt et andet. Og det kan også godt være, jeg er lidt varmehysterisk :) Jeg er stor og bleg - har det nemt varmt og bliver hurtigt rød.

Det lyder fedt! Min kontorplads har 27 grader 😥 Vores hus ligger i fuld sol hele dagen.

Jeg har købt nogle reflekterende måtter, der egentlig er til forruden på en bil, men de passer nogenlunde til vores velux-vinduer. Det har lykkedes mig at spænde dem fast på ydersiden med en noget kreativ løsning, så nu håber jeg det holder.

Jeg er simpelthen med på alle mærkelige løsninger i dag. Klokken er halv ti, og jeg synes allerede varmen er rædsom. Jeg kan slet, slet ikke have det.

Og så for at det ikke skal være løgn, så kommer der en fragtmand med et badebassin, som ungerne ikke ved, vi har bestilt. Jeg tror, jeg kunne være en kæmpe helt, hvis det bassin var samlet, når de kom hjem med skolebussen. Men skal jeg så gå udenfor og slæbe i det her vejr? Jeg har lyst til at gemme mig inde i køleskabet i stedet for.

Jeg læste der et semester på min bachelor, så jeg boede på et kollegie for udvekslingsstuderende på et universitet. Fra april og frem var der typisk omkring de 30-35 grader i døgndrift med en luftfugtighed mindst over 80%. Mit kollegie havde aircondition men styret centralt, sådan at der først kom kold luft ud af blæseren, hvis udetemperaturen var over noget bestemt. 32 eller 33 grader eller sådan noget. Så man håbede tit, at det ville blive varmere, så man kunne sidde derhjemme i ok temperatur. Den virkelige killer var dog fugtigheden. Det var så fugtigt, at det fx var svært at få vasketøj tørt. Hvis man hang det op på en snor, blev det nemt bare surt. Det var et tilbagevendende problem, at håndklæder på badeværelset fik pels. Det var på mange måder bare klamt.

Jeg boede i en af de varmeste byer i Kina i et stykke tid, da jeg var yngre, og de sidste par dage har virkelig givet mig flashbacks. Jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede det dengang, men jeg husker det godt nok heller ikke som nogen lykkelig tid. Jeg kan slet ikke have den her fugtige varme.

Mit gamle job var i administrationen på en uddannelsesinstitution, og der var ikke nogen officiel dresscode, men MIN chef havde nogle klare forventninger, der aldrig blev sagt højt, og som derfor var ret svære at forholde sig til. Det jeg kunne konstatere var, at hvis jeg ikke kom i pæne lange bukser og en ensfarvet skjorte evt. med pullover af en art, så var det bare sværere at blive enige om ting med hende. Jeg har også på et tidspunkt siddet i et ansættelsesudvalg, hvor hun valgte den mest kompetente ansøger fra, fordi han kom til samtale i en skjorte med skovmandsmønster. Der var da situationer, hvor det gav mening at være nogenlunde pæn i tøjet. Jeg var fx til møde i ministeriet nogle gange. Fair nok. Men andre gange sad jeg og så pæn ud, når jeg skulle til interne møder med underviserne. Der var specielt en, jeg i en overgang ofte holdt møder med, som som regel mødte op i "jeg elsker lystfiskeri" t-shirts og seler.

Jeg tror det jeg tænker om det er, at det er problematisk ikke at have en dresscode, hvis der alligevel er en dresscode. Så vil jeg hellere have en officiel dresscode, som bare ikke er særlig ambitiøs.

Det er sikkert også sådan noget man lærer på et kursus :) men stadig, jeg har hjulpet med at pille et tegltag ned engang. Man bliver træt i armene, og så bliver man klodset. Jeg ville stadig være bekymret for, om jeg kunne gøre det forsvarligt.

Jeg har så faktisk lige i formiddags haft besøg oppe på loftet af en skadedyrsbekæmper (fordi vi har mår), der personligt syntes vores tag så ud til at have flere årtier i sig endnu. Så måske behøver jeg slet ikke bekymre mig om den slags lang tid endnu!

Jeg tænker det samme. En ting er om en privat kan uddannes nok til at pille det ned forsvarligt, men hvis man har bestemt sig for, at professionelle skal have pakket hele huset ind for omverdenens skyld, så må det jo også være nødvendigt, når en privat gør det. Men det vil vel også være en dealbreaker for mange. Det er jo et kæmpe, specialiseret setup, som jeg forestiller mig man ikke bare lige skaffer eller sætter op som privat. Og så tænker jeg, at hvis der stadig er den slags krav, så er en lempelse af de andre krav vel nærmest mest til pynt.

Jeg har det godt nok meget som ham de interviewer i nordjylland. Jeg er sådan set glad, hvis der kommer nye regler, som gør det nemmere for folk at tage tagene ned selv - men mest fordi det forhåbentlig vil tage trykket af de professionelle, så det vil blive lidt billigere for mig at få en håndværker til at pille mit tag ned. Jeg har cirka 400 kvm asbestbølgeplader. Jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal kunne bevare de gode vaner hele vejen rundt, hvis jeg selv skal slæbe det ned. Jeg mener sådan en bølgeplade vejer 20 kg og er en meter bred, og jeg skal have hundredevis af dem ned fra mit tag uden at smide med dem eller komme til at tabe dem eller slå dem ind i ting. Det kan jeg simpelthen ikke se hvordan skal lade sig gøre.

I øvrigt mener jeg, der i dag er krav om, at virksomheder der fjerner asbesttag nærmest skal pakke hele huset ind i presenning, så der ikke blæser støv og skidt ud, mens taget bliver pillet af. De regler - som jo ikke er lavet for sikkerheden for den person, der tager taget ned - skal vel også ændres, hvis private skal have nogen chance for at kunne gøre det selv. Sådan et arrangement kan en privat jo ikke lige stille med.