Der er folk der legitimt ikke kan køre offentlig transport, f.eks. pga. ptsd.

Personligt har jeg altid hadet offentlig transport, helt fra jeg var lille. I dag har jeg stadig ubehag, f.eks. hvis jeg sidder ned, er jeg i tvivl om andre måske har brug for pladsen. Jeg kan heller ikke lide når man er mange presset ind på et lille område, det er en fest for virus og bakterier.

Siden jeg flyttede på landet for 18 år siden, har jeg ikke haft influenza eller forkølelse en eneste gang. Da jeg boede i København havde jeg det som regel 2 gange om året.

Jeg havde en nabo som var gammel men frisk og rørrig, indtil hun faldt i bussen fordi den bremsede for hårdt, mens hun stod og ventede på at stige ud. Hun blev aldrig sig selv igen.

Som Grippler skriver er der også problemet med det sidste stykke, især hvis man er syg eller dårligt gående. Offentlig transport er også bøvlet til når man skal transportere mere end der kan være i en håndtaske. Du er begrænset af tiderne det kører på, og der kan være store ventetider, og udenfor storbyer er transporttiderne ofte afsindigt lange, fordi busser kører snørklede veje for at dække området bedre. Jeg prøvede en gang en tur i Nordsjælland som tog 1½ time med 3 busser, som kunne køres på 20 minutter i bil. Dertil kom så at vi skulle gå 10 min. i hver ende. Så alt i alt næsten 6 gange så lang tid med bus som i bil.

Nåh ja, så var der den gang i København i et S-tog om aftenen, hvor en flok unge indvandrere tilsyneladende kedede sig, eller bare synes vi skulle mobbes. Så de provokerede os mens vi prøvede at lade som ingenting, indtil de endelig stod af.

Så det er ikke alle der er lige begejstrede for offentlig transport, og jeg planlægger personligt at have bil resten af livet.