Klø på, ven! Det sværeste er altid i starten og den har du allerede klaret! De næste 40 bliver sgu en ren sportsgren at smide! Sådan var det i hvert fald for mig da jeg engang skulle igennem et større vægttab. Det var decideret SJOVT da man kom ind i rytmen!
Btw, hvis det er første gang du skal igennem sådant et vægttab, så vær forberedt på, at der kan komme nogle følelser op undervejs, som kan virke helt mærkelige, hvis man ikke ved, hvad der foregår.
Fx kan man godt blive skidesur når man er ca. halvvejs. Skidesur og meget motiveret til at lave alt i sit liv om. Da jeg gik igennem et større vægttab for mange år siden forklarede min dietist nogle uger før jeg var halvvejs, at jeg måske ville opleve nogle meget stærke følelser snart, og at jeg skulle huske at stikke en finger i jorden hvis det skete og vente med at tage de helt store livsvalg til jeg var lidt længere i vægttabet. Hun havde fuldstændig ret. Da jeg nåede halvvejs, gik jeg helt amok med at smide ting ud og blev pisse vred ud af det blå nogle gange og det hjalp ret meget at vide at det bare var en del af processen.
Min dietist sagde at nogle af os bliver overvægtig fordi vi spiser vores følelser væk og når vi taber os, så bliver vi konfronteret med de følelser vi pakkede væk i sin tid og det er helt normalt!
Måske er du en af de heldige, der slipper for kaotiske følelser, men ville lige nævne det alligevel så du ikke potentielt bliver forskrækket over dine reaktioner undervejs!
Alt det bedste til dig, ven! 🥰🤗