Jeg forstår godt din frustration over Trump, hans politik og de handlinger, der følger med. Ja endda de mennesker der vælger at følge ham. Det er svært ikke at blive frustreret, når man ser, hvordan det har påvirket både USAs relationer og den globale stabilitet.
Du har ret i, at hans tilgang til Europa, NATO og internationale konflikter har været præget af usikkerhed og ensidige beslutninger, der ofte har sat allierede i en svær position.
Samtidig er det vigtigt at huske, at USA ikke kun er Trump, og at mange amerikanere ikke støtter hans politik. Der er en stor forskel på en regering og det folk, der bor i landet.
For mange danskeres vedkommende, herunder mig selv, handler det om at fejre de kulturelle, historiske og personlige bånd, vi har med USA, selvom vi er uenige med den nuværende ledelse.
Jeg ville også synes, det var fjollet at droppe Tønder Festival eller countryfestivaler, bare fordi der kommer amerikanske bands eller fordi de servere Coca Cola.
At kalde det en "ven, der stak os i ryggen" er forståeligt ud fra en følelsesmæssig vinkel. Men det er også værd at overveje, om vi skal lade en præsidents handlinger definere hele landet og dets folk. Måske er det bedre at se det som en midlertidig krise i et ellers stærkt venskab og fortsætte med at bygge broer, hvor det er muligt, mens vi venter på, at den politiske situation ændrer sig.
Vi lever og agerer ofte diplomatisk ud fra den tanke, at vi, især som Danmark, kan være med til at skabe forandringer i lande, hvor vi ikke nødvendigvis er enige.
Hvad synes du? Er der plads til at skelne mellem regeringen og folket, eller føler du, at det er for svært i dette tilfæld