Jeg tror det er svært at sætte sig ind i hvilken virkelighed de lever under. Husk på at de aldrig rigtig har haft et funktionelt demokrati. Mange nulevende russere voksede op i Soviet unionen og det spæde forsøg på at få vendt Rusland til et demokrati blev aktivt saboteret før det overhovedet fik ben at gå på.
Jeg tror ikke, at det, at russerne har fået nok denne gang kommer til at ændre Rusland ret meget, men det kan presse Putin og hans tosser nok til, at de bliver nødt til at afvikle krigen, hvilket præcis er det, der er ved at ske for tiden, selvom han gør nogle ynkelige forsøg på at virke farlig for Europa.
Men når det kommer til det russiske folk, så synes jeg virkelig at vi skylder dem at forsøge at forstå hvilken historie de kommer fra, hvilken virkelighed de lever under og hvor svært det er at ændre så dybtliggende undertrykkelse af et folk gennem århundrede. Det er ikke en virkelighed os vesterlinge kan forstå fordi vi tager totalt for givet de friheder og rettigheder vi har og som russerne aldrig har kendt til.